Der var engang en smuk og ensom blomst, der voksede op på en grøn og frodig eng. Den var anderledes end de andre blomster omkring den. Den var ikke så farverig og var ikke så høj som de andre. Den følte sig ofte alene og trist, og ingen ønskede at være venner med den.
En dag kom en lille sommerfugl flyvende forbi. Den stoppede op, da den så den ensomme blomst. “Hej,” sagde sommerfuglen venligt. “Hvordan har du det?”
Blomsten var overrasket over at høre nogen tale til den. “Jeg har det ikke så godt,” svarede den. “Jeg føler mig ensom og trist.”
Sommerfuglen forstod godt, hvordan blomsten havde det. “Jeg vil gerne være din ven,” sagde sommerfuglen. “Vi kan tilbringe tid sammen og nyde det smukke vejr.”
Blomsten var glad for at have fået en ven og var meget taknemmelig over for sommerfuglen. De to blev hurtigt gode venner og tilbragte dagene sammen med at udforske engen og se de smukke farver omkring dem.
Men en dag blev sommerfuglen taget af vinden og fløj væk. Blomsten blev igen ensom og trist, men denne gang vidste den, at den havde haft en ven og at der ville komme flere venner i fremtiden.
Efter nogle dage kom der en lille bi flyvende forbi og stoppede op ved blomsten. “Hej,” sagde bierne venligt. “Hvordan går det?”
Blomsten var glad for at have fået en ny ven, og de to tilbragte resten af sæsonen sammen, inden biens tid var gået og den fløj væk.
Blomsten lærte, at selvom det kan være svært at være anderledes, så er der altid nogen, der vil være ens ven. Og selvom venner kan komme og gå, vil der altid komme nye venner og oplevelser i livet.
