Engang for længe siden, i en tid hvor ridderne var modige og legender blev født, levede Kong Arthur og hans riddere af det runde bord. De var kendt for deres tapperhed og loyalitet overfor kongen og hinanden.
En aften efter endnu en sejr i kamp, samledes ridderne omkring det runde bord for at spise og fejre. Kong Arthur lod sit blik glide over bordet og stoppede ved Sir Lancelot, den mest ærefulde af alle riddere. Kongen kunne mærke en smule jalousi i sit hjerte, da han tænkte på Sir Lancelots tapperhed og mod. Men han vidste, at det var vigtigt at have tillid til sine riddere.
Da måltidet var overstået, trak ridderne sig tilbage til deres kamre for at sove. Kong Arthur lagde sig ned i sin seng, men hans tanker var stadig fyldt med Sir Lancelot. Han var ved at falde i søvn, da han hørte en lyd udenfor sit værelse.
Arthur rejste sig og gik hen til døren, hvor han opdagede Sir Lancelot stående udenfor. Kongen kunne se tårer i Sir Lancelots øjne og spurgte, hvad der var galt. Sir Lancelot fortalte, at han var forelsket i Kong Arthurs dronning, Guinevere.
Kong Arthur blev fyldt med sorg, men han vidste, at det var vigtigt at handle med retfærdighed og ære. Han talte med Guinevere og Sir Lancelot og fandt en løsning, der ville bevare deres venskab og loyalitet overfor kongen.
Ridderne af det runde bord fortsatte med at kæmpe for kongeriget og deres tapperhed blev husket for evigt. Kong Arthur og hans riddere lærte en vigtig lektion om venskab og ære, som de passede på at følge resten af deres dage.
Og så faldt Kong Arthur i søvn med et smil på læben og en ro i sit hjerte, velvidende at hans riddere ville beskytte ham og hinanden, uanset hvad der måtte komme.
