Engang for længe siden, i en ørken langt, langt borte, levede der en ung mand ved navn Aladdin. Han var en fattig dreng, der tilbragte sine dage med at samle affald og flasker fra byens gader for at tjene til dagen og vejen.
En dag, mens han var ude og samle flasker, stødte han på en mystisk lampe, der lå begravet i sandet. Aladdin var nysgerrig og besluttede at tage lampen med sig hjem.
Da han kom hjem, begyndte han at rense lampen og pludselig dukkede der en ånd op. Ånden fortalte Aladdin, at han ville opfylde hans tre ønsker. Aladdin var overvældet og spurgte straks ånden om at gøre ham til rig mand.
Ånden svarede, at han ville opfylde dette ønske, men at han først skulle tage på en farlig rejse gennem ørkenen og finde en skat, der ville gøre ham rig. Aladdin tøvede ikke og begyndte straks sin rejse.
Efter flere dages rejse gennem ørkenen stødte Aladdin på en smuk oase, hvor han fandt skatten. Men da han vendte tilbage til lampeånden, blev han narret af en ond troldmand, der stjal lampen og forsvandt.
Aladdin var nu fanget i ørkenen uden sin magiske lampe eller nogen måde at komme tilbage til sin landsby. Han var desperat og bange, men så pludselig en skat, der var gemt under sandet.
Aladdin gravede sig ned til skatten og fandt en anden magisk lampe. Han gned på lampen og ånden dukkede op. Aladdin fortalte ånden, hvad der var sket, og ånden hjalp ham med at finde troldmanden og genvinde sin oprindelige lampe.
Tilbage i landsbyen, brugte Aladdin sin magiske lampe til at opfylde sine ønsker og blev en rig mand. Men han glemte aldrig sin oplevelse i ørkenen og den magiske lampe, der reddede hans liv. Fra den dag af levede han lykkeligt og godt, og han vidste, at han altid ville have en trofast ven i sin magiske lampe.
