Engang for længe siden var der en magisk skov, hvor træerne kunne tale. Skoven var så smuk og fredfyldt, at alle, der besøgte den, følte sig fyldt med ro og glæde. Men selvom skoven var fredelig, var der alligevel en hemmelighed, som kun de talende træer kendte til.
En nat, da månen var fuld og stjernerne skinnede klart, var der en dreng, der besluttede sig for at udforske skoven. Han hed Oliver og var en modig dreng, der ofte gik på eventyr. Han havde hørt om den magiske skov med talende træer og var fast besluttet på at opleve den selv.
Oliver begav sig ind i skoven og kunne straks mærke dens magi. Han gik rundt mellem træerne og lyttede til deres stemmer. De fortalte ham historier om deres liv og om skovens hemmeligheder. Men pludselig hørte Oliver en stemme, der adskilte sig fra de andre. Det var en lav, hviskende stemme, der kaldte på ham.
Oliver fulgte stemmen og blev ført til en cirkel af træer. Midt i cirklen stod en stor og majestætisk eg. Egens stamme var større end alle de andre træers stammer, og dens grene strakte sig højt op i luften. Oliver var imponeret over dens skønhed og styrke.
Pludselig begyndte egens grene at bevæge sig, som om de forsøgte at fortælle Oliver noget. Oliver lyttede opmærksomt og hørte egens stemme: “Oliver, du er blevet udvalgt til at hjælpe os med at beskytte skovens hemmelighed. Du skal finde den magiske sten og bringe den tilbage til os.”
Oliver var forvirret og spurgte, hvad den magiske sten var, og hvor han skulle finde den. Egens stemme svarede: “Den magiske sten er skovens kraftkilde. Den giver os liv og beskytter skoven mod ondskab. Men den er blevet stjålet af en ond heks, og hvis vi ikke får den tilbage, vil skoven dø. Du skal rejse til heksens borg og finde stenen.”
Oliver var overvældet af opgaven, men han vidste, at han måtte gøre alt for at redde skoven. Han takkede egens stemme og begav sig ud på sin rejse.
Efter mange farer og udfordringer fandt Oliver heksens borg og stjal den magiske sten tilbage. Han vendte tilbage til skoven og gav stenen tilbage til egens grene. Skoven blev fyldt med lys og glæde, og træerne sang af lykke.
Oliver blev hyldet som en helt og fik en plads i skovens historie. Fra den dag af besøgte han ofte den magiske skov med talende træer og lyttede til deres fortællinger. Han vidste, at han altid ville være velkommen i skoven, som tak for sin heltemodige indsats.
