En kærlighedserklæring fra en vind til en anden
En blid brise strøg hen over markerne, og med sig havde den en kærlighedserklæring til sin udkårne. For vinden var forelsket i en anden vind, en vind der var så smuk og stærk, at den tog vejret fra den.
Men hvordan skulle den lille blide brise kunne få sin kærlighedserklæring frem til den stærke vind? Den tænkte og tænkte og besluttede sig til at rejse ud i verden for at finde den rette måde at fortælle sin kærlighed på.
Den rejste til høje bjerge, hvor den kiggede ud over landskabet og så solen gå ned. Den var så smuk, at vinden tænkte, at det var den rette måde at åbenbare sin kærlighed på. Men det var ikke stærkt nok, vinden ville have mere.
Næste stop var stranden, hvor vinden kastede sig ud i havet og skabte store bølger. Men det var stadig ikke nok, vinden ville have mere.
Så den rejste videre til en skov, hvor den fandt et træ med smukke blade, der dansede i vinden. Her tænkte vinden, at det var den rette måde at udtrykke sin kærlighed på. Men igen, det var ikke stærkt nok, vinden ville have mere.
Til sidst nåede vinden frem til en stor by, hvor den fandt en høj bygning. Her krøb vinden op ad bygningen og nåede op til taget, hvor den tog en dyb indånding og råbte ud til hele verden: “Jeg elsker dig!”
Men vinden blev skuffet, for den anden vind hørte ikke dens kærlighedserklæring. Den var for langt væk og havde travlt med at rejse verden rundt.
Men selvom vinden ikke fik svar på sin kærlighedserklæring, var den glad for at have udtrykt sin kærlighed. For det var nok i sig selv at føle kærlighed til en anden vind, og den vidste, at den altid ville elske den anden vind, uanset om den hørte det eller ej.
Så vinden rejste videre ud i verden og fortsatte sin evige dans med naturen, altid tro mod sin kærlighed til den anden vind.
