Der var engang en ung mand ved navn Erik, som var kendt for at være vovet og eventyrlysten. Han havde hørt om en forladt mine i nærheden af hans hjemby, som ingen havde set i årevis. Rygterne sagde, at der var skjulte skatte og hemmeligheder dybt inde i minen. Erik besluttede sig for at tage på eventyr og udforske minen.
Han tog afsted tidligt om morgenen og ankom til minen midt på dagen. Han gik ind i den mørke indgang og tændte sin lygte. Det var koldt og fugtigt, og lyden af hans fodtrin var den eneste lyd, der kunne høres. Efter at have gået i noget tid, stødte Erik på en gammel trædør, som førte til en lang gang. Han åbnede døren og gik ind.
Gangen var fyldt med gamle kister og værktøj, der var efterladt fra dengang minen stadig var i brug. Erik fortsatte ned ad gangen og kom til en stor hule. Han kunne mærke, at der var noget skjult i hulen, men han kunne ikke finde ud af, hvad det var.
Pludselig hørte han en lyd. Det lød som om, nogen fulgte efter ham. Han vendte sig om og så en skygge i det fjerne. Han besluttede sig for at følge efter skyggen, og efter at have gået i et stykke tid, kom han til en anden hule. Der var en gammel kiste i midten af rummet. Erik åbnede kisten og fandt en skat. Han blev overvældet af glæde.
Men pludselig mærkede han, at noget ikke var som det skulle være. Han vendte sig om og så, at der var en gruppe af mænd, der var kommet efter ham. De var bevæbnede og så meget farlige ud. Erik var fanget.
Men så skete der noget, som Erik aldrig havde forventet. Mændene kom hen til ham og forklarede, at de var beskyttere af minen og dens skatte. De havde set, at Erik var modig og eventyrlysten, og de besluttede sig for at lade ham beholde skatten.
Erik vendte hjem med skatten i hånden og en masse gode historier at fortælle. Han havde lært, at eventyr ikke altid er farlige, og at der kan være venlige sjæle, som vil hjælpe en på vej. Han faldt i søvn med et smil på læben og drømte om alle de eventyr, der endnu ventede på ham.
