Julenissen var ude på en spadseretur i skoven, da han pludselig hørte nogle mærkelige lyde. Han gik tættere på og opdagede to små nisser, der var i gang med at lave ballade.
“Nå, hvad laver I to her?” spurgte Julenissen og kiggede strengt på de to nisser.
De kiggede op på ham og grinede så højt, at det næsten var pinligt.
“Vi laver ballade, selvfølgelig,” sagde den ene nisse og blinkede til sin ven.
Julenissen sukkede dybt og tænkte på alt det arbejde, han skulle have gjort inden juleaften. Han besluttede sig for at tage de to frække nisser med til sin værksted for at få dem til at arbejde.
“Kom med mig,” sagde Julenissen og tog de to nisser i hånden.
Da de kom til værkstedet, blev de sat til at arbejde med at pakke gaver ind. De to nisser var ikke glade for at skulle arbejde og lavede ballade igen.
Julenissen blev sur og sendte dem ud af værkstedet. De to nisser gik ud i sneen og begyndte at lege.
Pludselig opdagede de en stor snemand, der stod i nærheden. De besluttede sig for at lave sjov med snemanden og begyndte at kaste snebolde på den.
Men det var ikke en almindelig snemand. Det var en magisk snemand, som havde evnen til at tage liv.
De to nisser vidste ikke det og fortsatte med at kaste snebolde på snemanden. Pludselig blev snemanden levende og begyndte at jage de to nisser.
De flygtede gennem skoven og tilbage til Julenissens værksted. De råbte og skreg om hjælp, og Julenissen blev nødt til at redde dem.
Han fik fat i snemanden og fik ham til at stoppe sin jagt. De to nisser var lettede og lovede aldrig at lave ballade igen.
Julenissen kunne endelig gå til ro i sit værksted og forberede sig til juleaften. De to nisser, der tidligere havde været så frække, havde lært deres lektie og var nu gode hjælpere i værkstedet.
Julenissen var glad og taknemmelig for, at alt var gået godt, og han kunne nu glæde børnene med deres julegaver.
