Engang for længe siden i et kongerige langt, langt borte levede der en modig prinsesse ved navn Isadora. Hun var ikke som de andre prinsesser i hendes tid, som blot ventede på, at en prins skulle komme og redde dem. Isadora var en kriger, og hun ville kæmpe mod enhver trussel, der kom hendes vej.
En dag blev kongeriget truet af en frygtindgydende drage, der havde hærget landsbyerne og stjålet alt deres guld og mad. Isadora vidste, at hun var den eneste, der kunne tage udfordringen op og bekæmpe dragen.
Hun tog sit sværd og sin rustning på og begav sig afsted til dragens hule, som lå dybt nede i en bjergskråning. På sin vej blev hun mødt af mange farer, men hun var ikke bange. Hun vidste, at hun havde modet og styrken til at overvinde dem.
Da hun endelig nåede dragens hule, blev hun mødt af dens grufulde brølen. Dragen var enorm, og dens skællede krop var dækket af flammer. Men Isadora var ikke bange. Hun kæmpede mod dragen med sit sværd og sin skjold og formåede at undgå dens flammer.
Kampen varede i flere timer, men Isadora gav aldrig op. Hun kæmpede med al sin styrke og tapperhed. Til sidst lykkedes det hende at ramme dragen med sit sværd, og den faldt om på jorden og gav et sidste brøl, før den døde.
Isadora vendte tilbage til kongeriget som en helt. Folket fejrede hende med en stor fest, og kongen udnævnte hende til ridder af riddernes orden. Isadora var glad, men hun vidste, at hun stadig havde meget at lære og mange farer at overkomme.
Den modige prinsesse og hendes kamp mod dragen blev en legende i kongeriget. Hendes mod og tapperhed blev husket i generationer, og hun blev et symbol på styrke og mod for alle, der kæmpede mod uretfærdighed og ondskab.
