Det var en mørk aften i den lille landsby, hvor alle var gået til ro. Men der var én person, der ikke kunne sove. Det var den lille pige, Anna. Hun lå vågen og stirrede ud i mørket, mens tankerne fløj rundt i hovedet på hende.
Pludselig hørte hun en lyd udenfor sit vindue. Hun rejste sig op og gik hen til vinduet. Der var intet at se, kun mørke og stilhed. Hun vendte sig om for at gå tilbage i seng, men da hun vendte sig om igen, var der en mand i hendes værelse.
Anna skreg og løb ud af sit værelse. Hendes forældre var allerede vågne og kom løbende ud i gangen. Men manden var væk. De gennemsøgte hele huset, men der var ingen tegn på indbrud eller tyveri.
Dagen efter blev politiet tilkaldt, og de undersøgte sagen. Men der var ingen spor efter manden, og ingen vidste, hvor han var taget hen.
Måneder gik, og Anna fik vendt tilbage til sit normale liv. Men hun kunne aldrig helt slippe tanken om den uforklarlige forsvinden. Hun tænkte ofte på, hvad der var sket, og hvor manden var taget hen.
Flere år senere, da Anna var blevet voksen, blev sagen genoptaget. En mand var blevet anholdt for et andet indbrud, og da politiet undersøgte hans fortid, fandt de ud af, at han havde været i landsbyen den nat, hvor Anna var blevet overfaldet.
Manden blev dømt for indbruddet og for at have overfaldet Anna. Hun var lettet over, at der endelig var fundet en løsning på sagen, men hun kunne stadig ikke forstå, hvorfor manden var kommet ind i hendes værelse den nat, og hvorfor han var forsvundet så hurtigt igen.
Den uforklarlige forsvinden var blevet opklaret, men spørgsmålene ville altid blive hængende i luften. Anna kunne aldrig helt slippe frygten og følelsen af utryghed, men hun vidste, at hun var blevet stærkere af oplevelsen, og at hun ville klare sig igennem livet, uanset hvad der måtte komme.
