Engang for længe siden levede der syv små dværge i en lille skov. Disse dværge var kendt for at være de mest hårdtarbejdende dværge i hele landet, og de brugte deres dage på at hugge træer og mine efter guld og ædelstene.
En aften, efter en lang dag med hårdt arbejde, var de syv små dværge udmattede og besluttede at gå i seng tidligt. De krøb alle sammen ind i deres små senge, og inden længe var de alle i dyb søvn.
Men midt om natten vågnede dværgene op af en frygtelig storm. Vinden blæste og regnen piskede ned, og træerne i skoven var ved at vælte omkuld. De syv små dværge var bange, og de vidste ikke, hvad de skulle gøre.
Men så kom de på en idé. De besluttede sig for at bygge et lille hus, hvor de kunne søge ly for stormen. De arbejdede hele natten igennem, og da morgenen kom, stod deres lille hus færdigt.
De syv små dværge var glade og taknemmelige for deres nye hus, og de besluttede sig for at fejre ved at lave en stor morgenmad. De gik ud i skoven og samlede bær og frugt, og de bagte frisk brød og kogte te.
Mens de spiste deres morgenmad, begyndte dværgene at tale om, hvor meget de holdt af hinanden og hvor taknemmelige de var for deres venskab. De besluttede sig for at være bedre venner og arbejde endnu hårdere sammen i fremtiden.
Da morgenmaden var færdig, gik de syv små dværge tilbage til deres senge og faldt i søvn med et smil på læben. De vidste, at de havde hinanden, og at de kunne klare alt, så længe de var sammen.
