På den eventyrlige krydstogtsejlads, der strakte sig over flere dage, var der noget magisk ved den månebelyste nat. Havet var stille og roligt, og de små bølger lappede mod skibets skrog. Alle passagererne var ved at gå til ro, og kun lyden af havet kunne høres.
En ung kvinde ved navn Emma, havde derimod stadig svært ved at falde i søvn. Hun sad på dækket og stirrede ud over det mørke hav. Pludselig hørte hun en blid stemme, der sagde: “Er der noget galt, unge dame?” Det var en ældre mand, som var en af de mange eventyrere om bord på skibet.
Emma var overrasket over, at nogen ville tage sig tid til at tale med hende, og hun svarede lidt forsigtigt: “Nej, der er ikke noget galt. Jeg kan bare ikke falde i søvn.”
“Jeg forstår,” sagde manden med et smil. “Men vidste du, at dette krydstogt er kendt for at have magiske kræfter? Det siges, at hvis du kaster en mønt i havet og ønsker dig noget, vil dit ønske gå i opfyldelse.”
Emma blev begejstret over denne historie, og hun skyndte sig ned for at finde en mønt. Hun fandt en krone i sin pung, og uden at tænke sig om kastede hun den i havet og ønskede sig at finde kærligheden.
Da hun vendte tilbage til dækket, opdagede hun, at der var sket noget forunderligt. En ung mand stod på dækket og så ud over havet. Emma gik hen til ham og spurgte: “Har du også kastet en mønt i havet?”
Manden vendte sig om og smilede til hende. “Ja, jeg har. Jeg ønskede mig at finde min sjæleven.”
Emma og manden begyndte at tale med hinanden, og de fandt hurtigt ud af, at de havde meget til fælles. De tilbragte resten af krydstogtet sammen og fandt ud af, at de var hinandens sjælevenner.
Emma indså, at historien om den magiske mønt i havet var sand, og at hendes ønske var gået i opfyldelse. Så hun og hendes nye kærlighedssjæl gik til ro med en følelse af lykke og eventyr i deres hjerter, og med mindet om det eventyrlige krydstogt, der bragte dem sammen.
