Der var engang en lille prinsesse ved navn Amalie. Hun boede i et stort slot langt ude på landet, omgivet af en smuk park og en stor sø. Prinsessen var altid meget nysgerrig og elskede at udforske nye steder. En dag besluttede hun sig for at tage på en eventyrlig prinsessetur.
Prinsessen pakket sin taske og tog sin trofaste hest, Molly med sig. De red ud i skoven, hvor de mødte en lille fe, der hed Lumina. Lumina var meget venlig og spurgte, om hun måtte følge med prinsessen på hendes tur. Prinsessen sagde ja og sammen red de videre ud i skoven.
De kom forbi en lille hytte, hvor en gammel heks boede. Heksen var meget uvenlig og truede med at fortrylle prinsessen og hendes venner. Men Lumina var en klog fe og viskede til prinsessen at de skulle sige “Femten, femten, femten” tre gange, så ville heksen forsvinde. Det gjorde de, og heksen forsvandt.
De red gennem en smuk dal, hvor de plukkede vilde blomster og sang sange. Pludselig hørte de en kraftig brølen, og de så en stor drage, der fløj hen over dem. Prinsessen var meget modig og besluttede sig for at tage kampen op med dragen. Hun kastede sin tryllestav og tryllede en stor sten i luften, som ramte dragen i hovedet. Dragen faldt ned på jorden og var besejret.
Prinsessen og hendes venner fortsatte deres tur og kom til en stor flod. Der var ingen bro, men Lumina tryllede en stor regnbuebro frem, så de kunne komme over floden. De kom til sidst til en stor bjergtop, hvor de kunne se hele kongeriget. Prinsessen følte sig som den stærkeste og modigste prinsesse i hele verden.
De red tilbage til slottet om aftenen, og prinsessen var meget træt, men også meget glad. Hun havde haft en fantastisk eventyrlig prinsessetur, som hun aldrig ville glemme. Hun lagde sig til at sove med et smil på læben og drømte om alle de eventyr, hun ville opleve i fremtiden.
