Engang for længe siden, i en fjern og mystisk verden, var der en lille landsby, der lå dybt inde i en tæt skov. Beboerne i landsbyen havde altid været bange for nattens mørke, fordi de troede at farlige væsner gemte sig i skyggerne.
En nat opstod der pludselig en stærk vind, der ruskede i træerne og fik bladene til at rasle. Pludselig hørte beboerne et højt brøl, der fik dem til at skælve af frygt. De troede, at det var en farlig drage, der var kommet for at angribe dem.
Men da de løb ud og kiggede, så de noget, de aldrig havde set før. Det var en drage, ja, men den var anderledes end dem, de havde hørt om. Den var lille og venlig, og den fløj rundt i nattens mørke, mens dens skæl glimtede i månelyset.
Beboerne i landsbyen var forvirrede. Hvordan kunne en drage være så venlig og fredelig? Men de besluttede at tage imod den med åbne arme og inviterede den ind i deres landsby. De gav den mad og drikke, og den lille drage blev deres ven.
En nat, da dragen fløj over landsbyen, så den, at en af beboerne var syg. Dragen besluttede sig for at hjælpe og fløj ud i skoven for at finde nogle helbredende urter. Det tog lang tid, men til sidst fandt den det, den ledte efter, og den bragte urterne tilbage til landsbyen.
Beboerne var overraskede over, hvor dygtig dragen var til at finde urterne, og den syge blev hurtigt rask. Fra den dag af var dragen blevet en vigtig del af landsbyens liv. Den fløj over landsbyen hver nat og passede på dem, mens de sov.
Beboerne var ikke længere bange for nattens mørke, fordi de vidste, at dragen var der for at beskytte dem. Og de lærte en vigtig lektion: at man ikke altid skal dømme andre ud fra deres udseende eller rygte. For selv en drage kan være ens bedste ven.
