Engang var den forladte fabrik en blomstrende del af byen. Den havde en masse arbejdere, der arbejdede lange timer om dagen for at producere de bedste varer. Fabrikken var kendt for sine kvalitetsprodukter og var en af de største i byen. Men tiden ændrede sig, og fabrikken kunne ikke følge med.
Efterhånden som teknologien udviklede sig, blev fabrikken mere og mere forældet. Der var ikke længere brug for arbejderne, og maskinerne blev mere effektive. Fabrikken blev forladt, og det eneste, der var tilbage, var en stor, tom bygning, der stod som et spøgelse midt i byen.
Mange mennesker var bange for at gå ind i den forladte fabrik, fordi den blev sagt at være hjemsøgt af spøgelser af de tidligere arbejdere. Men en ung dreng ved navn Peter var ikke bange. Han var nysgerrig og havde altid ønsket at udforske den gamle bygning.
En dag besluttede Peter at tage mod til sig og gå ind i fabrikken. Han listede sig ind ad en gammel dør, der var faldet af hængslerne. Indenfor var alt mørkt og støvet. Han tændte sin lommelygte og begyndte at udforske de forskellige rum i fabrikken.
Han gik gennem lange, mørke korridorer og op ad rustne trapper. Han var bange for at falde gennem gulvet, men hans nysgerrighed drev ham videre. Han fandt gamle maskiner og værktøjer, der var efterladt af arbejderne. Han fandt også gamle papirer og dokumenter, der fortalte historien om fabrikken.
Efter et stykke tid hørte Peter en underlig lyd fra en af de øverste etager. Han listede sig forsigtigt op ad trappen og fandt en stor sal, hvor der var en gammel piano. Han kunne høre tonerne af en melodi, der blev spillet på pianoet. Han var bange for at gå tættere på, men hans nysgerrighed overtog igen, og han nærmede sig langsomt.
Da han kom tættere på, stoppede musikken. Han kunne mærke, at der var nogen, der kiggede på ham. Han vendte sig om og så en gammel dame, der kiggede på ham med triste øjne. Hun var iført en gammel kjole og så ud som om, hun kom fra en anden tid.
Damen fortalte Peter om sin mand, der arbejdede på fabrikken, og hvordan han døde i en ulykke for mange år siden. Hun havde besøgt fabrikken hver dag siden hans død, fordi hun ikke kunne slippe hans ånd. Hun fortalte, hvordan hun havde lært at spille pianoet og spillede for ham hver dag, mens hun ventede på, at hans ånd skulle komme tilbage til fabrikken.
Peter forstod nu, hvorfor fabrikken var hjemsøgt af spøgelser. Det var ikke en ond ånd, men en trist og ensom sjæl, der ikke kunne slippe fortiden. Peter tog dame ved hånden og hjalp hende ud af fabrikken. Han vidste, at han ville besøge hende igen og spille piano for hende.
Peter vidste også, at han ville komme tilbage til den forladte fabrik. Han ville udforske mere og lære mere om dens historie. Han vidste også, at han ville fortælle alle sine venner om den gamle dame og hendes historie. Fabrikken var ikke længere forladt, den var fyldt med historie og minder, der ville leve videre i mange år fremover.
