Engang var der en kirkegård, som lå gemt mellem træerne i udkanten af en lille landsby. Kirkegården var gammel og fyldt med gravsten og mindesmærker, der strakte sig så langt øjet kunne se. Men desværre havde kirkegården i årevis været forladt og forfaldet, og nu var den en trist og forladt plet midt i den ellers så smukke natur.
Ingen vidste, hvordan kirkegården var blevet forladt, men rygtet siger, at der engang for længe siden havde været en frygtelig katastrofe i landsbyen. Mange af beboerne var døde, og de var alle blevet begravet på kirkegården. Men efterhånden som årene gik, flyttede flere og flere mennesker væk fra landsbyen, og til sidst var der ingen tilbage til at tage sig af kirkegården.
Men selvom kirkegården var forladt, var den stadig fyldt med mystik og historier. Mange af de gamle gravsten havde stadig navne og årstal indgraveret, og det var som om, at de tavse vidner gemte på hemmeligheder, som ingen nogensinde ville finde ud af.
En nat besluttede en modig ung mand sig for at udforske den forladte kirkegård. Han havde hørt mange historier om stedet og var nysgerrig efter at se, om der var noget sandt i dem. Han gik forsigtigt rundt mellem gravstenene og læste de gamle navne og påskrifter. Det var en underlig følelse at stå midt i det forladte sted, hvor ingen havde været i årevis.
Men pludselig hørte han noget. Det var som om, at noget bevægede sig i buskene ved siden af ham. Han blev bange og begyndte at løbe, men da han nåede til porten, opdagede han, at han havde mistet sin mobiltelefon på kirkegården. Han turde ikke gå tilbage, men samtidig kunne han ikke leve uden sin telefon. Så han besluttede sig for at tage mod til sig og gå tilbage.
Da han kom tilbage til kirkegården, var alt stille. Han gik forsigtigt rundt og ledte efter sin telefon, men der var ingen tegn på den. Han var ved at give op, da han pludselig hørte en svag stemme. Han vendte sig om og så en gammel mand stå ved siden af en af gravene.
“Er du på udkig efter noget, min dreng?” spurgte den gamle mand.
“Ja, jeg har mistet min telefon her et sted,” svarede den unge mand.
Den gamle mand smilede og pegede på en gravsten. “Prøv at kigge dér,” sagde han.
Den unge mand gik hen til gravstenen og fandt sin telefon lige ved siden af den. Han vendte sig om for at takke den gamle mand, men da han gjorde det, var han pludselig alene på kirkegården. Den gamle mand var forsvundet.
Den unge mand skyndte sig væk fra kirkegården og tænkte over, hvad der lige var sket. Var den gamle mand et spøgelse? Eller var han en slags vogter af kirkegården?
Uanset hvad, så vidste den unge mand, at han aldrig ville glemme den forladte kirkegård og historien om den mystiske gamle mand. Og måske, bare måske, ville han en dag vende tilbage og udforske stedet igen.
