Engang for længe siden i en tid, hvor dinosaurerne regerede jorden, levede der en lille dinosaur ved navn Kiki. Kiki var en glad og nysgerrig lille dinosaur, der elskede at udforske verden omkring sig. En dag, mens hun var ude på en af sine eventyr, opdagede hun en stor og smuk blomst, som hun aldrig havde set før. Hun besluttede sig for at undersøge blomsten nærmere og glemte tid og sted.
Da Kiki endelig opdagede, at det var ved at blive mørkt, skyndte hun sig tilbage til sin hule, men på vejen begyndte hun at mærke en underlig følelse i sin mave. Noget var galt. Da hun nåede sin hule, var hendes mor og far allerede i dyb søvn, og der var ingen andre dinosaurer i nærheden, som hun kunne spørge til råds.
Kiki besluttede sig for at undersøge, hvad der var sket, og begyndte at lede efter spor. Hun fandt nogle mærkelige fodspor, som hun ikke kunne genkende, og som førte væk fra hendes hule. Hun fulgte sporene og opdagede, at de førte til en stor klippeformation.
Da Kiki nærmede sig klippen, kunne hun høre en underlig lyd. Det lød som om, der var nogen, der græd. Hun besluttede sig for at undersøge det nærmere og opdagede, at der bag klippen var en lille dinosaur, som græd. Han var faret vild og kunne ikke finde hjem.
Kiki besluttede sig for at hjælpe den lille dinosaur med at finde vej hjem. De vandrede sammen gennem natten og nåede til sidst frem til den lille dinosaurus’ hule. Hans mor og far var meget taknemmelige og takkede Kiki for at tage sig af deres lille søn.
Kiki vendte tilbage til sin egen hule og sov godt den nat. Hun havde været en helt og hjulpet en anden dinosaur i nød. Hun var glad for at have fundet den forsvundne dinosaur og havde lært, at selvom verden var stor og farlig, kunne man altid finde hjælp og venner, hvis man turde tage chancer og være modig.
