En kold og mørk decemberaften, hvor sneen dalede stille ned over byen, var børnene i fuld gang med at lægge sidste hånd på deres julegaveønsker. De havde alle sammen hørt historien om den forsvundne julemand, men ingen troede rigtig på den. Det var bare en af de der skrøner, som voksne fortalte for at skræmme børnene til at opføre sig ordentligt.
Men en lille pige ved navn Lærke, som boede i en lille hytte ude i skoven, troede på historien om den forsvundne julemand. Hun havde altid følt en særlig forbindelse til julen og alt det, den stod for. Derfor var hun også den eneste, der turde gå ud i skoven den aften for at lede efter den forsvundne julemand.
Lærke gik og gik, og jo længere hun kom ind i skoven, jo mere blev hun bekymret. Hun kunne mærke, at der var noget galt. Pludselig hørte hun et højt skrig, og hun løb hen mod lyden. Der lå julemanden på jorden, bevidstløs og med en stor bule i panden.
Lærke vidste ikke, hvad hun skulle gøre, men hun vidste, at hun måtte hjælpe julemanden. Hun fik ham op at sidde og gav ham noget varmt at drikke. Efter et stykke tid begyndte julemanden at komme til sig selv igen.
“Jeg er blevet overfaldet af nogle banditter,” sagde julemanden med en svag stemme. “De har taget alle mine gaver, og nu kan jeg ikke levere dem til børnene.”
Lærke tænkte hurtigt. Hun vidste, at hun ikke kunne lade julemanden gå alene tilbage til sit hus. Derfor besluttede hun sig for at hjælpe ham med at levere gaverne selv.
De to rejste afsted i julemandens slæde, og Lærke fik lov til at være med til at dele gaverne ud til alle børnene. Det var en magisk oplevelse, og Lærke var glad for at have hjulpet julemanden.
Da de var færdige med at dele gaver ud, satte julemanden Lærke af ved hendes hytte og takkede hende for hendes hjælp. Lærke gik ind i hytten med en følelse af lykke og stolthed. Hun vidste, at hun havde gjort en forskel, og at hun havde reddet julen for mange børn.
Den forsvundne julemand var ikke længere en skrøne. Han var en virkelig person, og Lærke havde hjulpet ham med at levere gaverne til børnene. Det var en aften, som Lærke aldrig ville glemme, og hun vidste, at den var magisk på alle måder.
