Engang for længe siden, i en fjern og fortabt tid, boede der en smuk prinsesse i et stort og smukt slot. Hun var rig og lykkelig, men en dag forsvandt hun sporløst. Ingen vidste, hvor hun var taget hen, og ingen kunne finde hende. Det var som om hun var forsvundet ud i det blå.
Kongen og dronningen var dybt bekymrede for deres datter. De sendte riddere ud på alle kanter for at lede efter hende, men ingen kunne finde hende. Måneder gik, og kongen og dronningen blev mere og mere fortvivlede. De begyndte at tro, at deres datter var fortabt for evigt.
Men en dag, da kongen var ude og ride på sin hest, opdagede han en lille skov. Han besluttede sig for at tage en tur ind i skoven, og da han kom til en lysning, så han noget, der fik ham til at fryse til is. Der, midt i lysningen, sad hans fortabte datter.
“Hvordan kan det være, at du er her, min kære datter?” spurgte kongen og løb hen til hende.
“Jeg blev kidnappet af en ond heks,” svarede prinsessen. “Hun holdt mig fanget i sit slot langt væk fra her. Men en dag kom en venlig troldmand og befriede mig. Han tog mig med herhen og beskyttede mig mod heksen.”
Kongen var lettet over at have fundet sin datter, men også bekymret over heksen. Han vidste, at hun ville forsøge at få fat i prinsessen igen.
“Vi må komme tilbage til slottet og sørge for din sikkerhed,” sagde kongen og tog sin datter i hånden.
De gik gennem skoven og kom tilbage til slottet. Dronningen var lykkelig over at se sin datter igen, og de tre af dem blev genforenet i en varm og kærlig omfavnelse.
Prinsessen var glad for at være hjemme igen, men hun var også taknemmelig for troldmanden, der havde reddet hende fra heksen. Hun besluttede sig for at besøge ham og takke ham personligt.
Da hun kom til hans hytte i skoven, var han allerede på vej ud ad døren.
“Kære troldmand,” sagde prinsessen. “Jeg vil gerne sige tak fordi du reddede mig fra heksen. Du er min helt.”
Troldmanden smilede og sagde: “Det var min pligt at hjælpe dig, prinsesse. Jeg vidste, at du var fortabt, men jeg vidste også, at du ville blive fundet. Nu kan du vende tilbage til dit liv som prinsesse og fortsætte med at være lykkelig.”
Og sådan skete det. Prinsessen levede resten af sit liv i fred og lykke, og hun glemte aldrig den venlige troldmand, der reddede hende fra heksen og hjalp hende med at finde hjem igen.
