Engang for længe siden levede der en mand, som havde to sønner. Den ene søn var lydig og gjorde alt, hvad hans far sagde. Den anden søn var mere rebellisk og ville gøre tingene på sin egen måde.
En dag besluttede den yngste søn sig for at tage afsted og opleve verdenen. Han bad sin far om sin del af arven, og hans far gav ham det, han bad om. Sønnen pakkede sine ting og forlod sit barndomshjem.
Da sønnen var ude og rejse, brugte han sin arv på at leve et liv fyldt med sjov og eventyr. Han glemte alt om sin familie og sin far, og brugte al sin tid på at feste og have det sjovt.
Men efter et stykke tid gik det op for den unge mand, at han havde brugt al sin arv. Han var nu fattig og havde ingen steder at bo. Han begyndte at savne sin familie og sin far og besluttede sig for at vende tilbage hjem.
Da han nåede frem til sit barndomshjem, blev han mødt af sin far, som havde ventet på ham. Hans far var så glad for at se ham og omfavnede ham med åbne arme.
Den yngste søn undskyldte for sin opførsel og sagde, at han havde lært en vigtig lektion. Han havde erkendt, at hans far altid havde haft ret, og at han havde brug for sin familie og sit barndomshjem.
Hans far tilgav ham og sagde, at han altid ville være velkommen hjemme hos dem. Den yngste søn var glad for at være tilbage og lovet at være mere lydig og ansvarlig i fremtiden.
Historien om den fortabte søn viser, hvor vigtigt det er at værdsætte sin familie og sit barndomshjem. Det viser også, at man altid kan vende tilbage og blive tilgivet, hvis man anerkender sine fejl og tager ansvar for sit liv. Sådan endte historien om den fortabte søn med et lykkeligt slutning.
