I en fjern og fortabt verden, langt væk fra vores eget samfund, levede en lille stamme af mennesker. De var omgivet af dybe skove og høje bjerge, men havde lært at overleve og trives i dette barske miljø.
En dag, da solen var ved at gå ned, gik to unge stammemedlemmer ud på jagt efter mad til deres familier. De vandrede dybt ind i skoven og fulgte sporene af et stort dyr, men pludselig forsvandt sporene og de kunne ikke finde tilbage til stien, de var kommet fra.
De vandrede i timevis, men kunne ikke finde nogen vej ud af skoven. De blev sultne og trætte og begyndte at frygte for deres liv. Men så så de et lys i det fjerne og besluttede at følge det.
Efter at have vandret i endnu en time, nåede de frem til en lille landsby, som de aldrig havde set før. Landsbyen var bygget af træ og sten og havde en lille flod, der løb igennem.
De blev mødt af en gammel kvinde, der bød dem velkommen og tilbød dem mad og ly for natten. De var så taknemmelige og glade for at have fundet en sikker havn i den fortabte verden.
De tilbragte natten i landsbyen og lærte at kende dens beboere. De var en venlig og gæstfri gruppe af mennesker, der levede i harmoni med naturen omkring dem.
Næste morgen besluttede de unge stammemedlemmer sig for at blive i landsbyen og hjælpe til med at bygge og dyrke. De lærte at leve i fællesskabet og fik nye venner.
De havde fundet en ny familie i den fortabte verden og var taknemmelige for at have mistet sig selv i skoven, så de kunne finde denne lille landsby og dens venlige beboere.


