Engang var der en smuk by, som var kendt for sine farverige huse og brostensbelagte gader. Byen var en populær turistdestination, og dens indbyggere var kendt for deres venlighed og gæstfrihed. En dag skete der noget mærkeligt. Byen blev glemt.
Ingen ved, hvordan det skete, men pludselig var alting anderledes. Turisterne stoppede med at besøge byen, og dens indbyggere blev mere og mere isolerede. Butikkerne lukkede, og gaderne blev forladte. Byen blev glemt af verden omkring den.
Men livet fortsatte alligevel i byen. De få tilbageværende indbyggere holdt sammen og forsøgte at finde en vej ud af deres isolation. De startede en lille grøntsagshave og delte mad med hinanden. De gik på opdagelse i byen og fandt stadig skønhed og glæde i dens farverige huse og stille gader.
En aften, da solen var ved at gå ned, kom der pludselig en fremmed mand ind i byen. Han var en rejsende, der var på udkig efter et sted at overnatte. Byens indbyggere bød ham velkommen og viste ham rundt i byen. De fortalte ham om deres liv og historier og viste ham den lille grøntsagshave, som de havde lavet. Fremmedmanden blev betaget af byens skønhed og indbyggernes stærke fællesskab.
Da han skulle videre den næste dag, lovede han at fortælle verden om den glemte by og dens unikke fællesskab. Og det gjorde han. Snart begyndte turisterne at strømme til byen igen, og dens indbyggere blev igen en del af verden omkring dem.
Men selvom byen ikke længere var glemt, glemte dens indbyggere aldrig den tid, hvor de var tvunget til at holde sammen og finde glæde i de små ting. De fortsatte med at dyrke deres grøntsagshave og dele mad og historier med hinanden. For de vidste, at det var det, der havde reddet dem, da verden havde glemt dem.
