Det var en mørk og stormfuld nat. Regnen slog mod ruden og vinden ulte omkring huset. Jeg havde svært ved at falde i søvn, så jeg havde tændt for fjernsynet, men intet kunne distrahere mig fra min urolige sindstilstand. Jeg følte mig rastløs og urolig, som om noget dårligt var ved at ske.
Pludselig blev fjernsynet forstyrret af en høj, skærende lyd, der lød som en ambulance, der kørte forbi. Jeg var ved at tænde for fjernsynet igen, da jeg opdagede, at lyden kom fra mit soveværelse. Jeg skyndte mig derhen og fandt min telefon, der ringede.
“Ja, hallo?” sagde jeg, stadig halvt i søvne.
“Det er politiet,” sagde en stemme i den anden ende.
“Politiet? Hvad sker der?” spurgte jeg nervøst.
“Vi har en dårlig nyhed. Der er sket en ulykke, og din mand er blevet skadet. Vi skal have dig til hospitalet med det samme.”
Jeg kunne ikke tro mine ører. Hvordan kunne det ske? Min mand var en sund og stærk mand, der aldrig havde været syg. Jeg skyndte mig at klæde mig på og tage min bil. Regnen fortsatte med at hælde ned, mens jeg kørte mod hospitalet. Jeg var bange for, hvad jeg ville finde, når jeg kom der.
Da jeg nåede hospitalet, blev jeg mødt af en række læger og sygeplejersker, der arbejdede på min mand. Han var blevet ramt af en bil, der havde kørt over for rødt lys, og var blevet alvorligt kvæstet. Hans tilstand var kritisk, og han var i koma.
Jeg kunne ikke tro det, jeg så. Min mand, som jeg havde kendt og elsket i så mange år, var nu fanget i sin egen krop, ude af stand til at tale eller bevæge sig. Jeg følte mig helt magtesløs og hjælpeløs over for situationen.
Jeg blev på hospitalet i flere dage, mens min mand blev behandlet. Jeg kunne ikke sove eller spise, jeg var alt for bekymret for hans tilstand. Da han endelig vågnede, var det en lettelse, men også en grusom opvågning. Min mand var ikke længere den samme person, han havde været før ulykken. Han var blevet lam og havde brug for konstant pleje og støtte.
Det var en lang og hård vej tilbage til et normalt liv, men med tiden lærte vi at leve med hans handicap og fandt en måde at skabe et nyt liv sammen. Men den grusomme oplevelse ville altid være en del af vores historie, og jeg ville aldrig glemme den forfærdelige nat, hvor alt forandrede sig.
