I en lille by i udkanten af landet var der en gammel have, som var kendt som “Den hemmelige have”. Ingen kendte rigtig til dens historie, men det var kendt, at haven havde eksisteret i flere hundrede år. Haven var omgivet af en høj mur, og ingen havde nogensinde set, hvad der var indeni.
En dag besluttede en lille dreng ved navn Peter sig for at udforske haven. Han var fascineret af dens mystik og hemmelighedsfulde karakter. Han listede sig ind i haven gennem en lille åbning i muren og kiggede sig omkring. Haven var smukkere end noget, han nogensinde havde set før. Der var blomster i alle farver, og træerne dannede en smuk lund, der var perfekt til at lege gemmeleg.
Peter gik længere og længere ind i haven og opdagede til sidst en lille dam. I midten af dammen var der en lille ø, og på øen stod der et lille hus. Peter gik forsigtigt ud på en bro, der førte til øen. Han trådte ind i huset og opdagede, at det var fyldt med bøger og malerier.
Mens Peter bladrede igennem bøgerne, opdagede han, at dette var haven tilhørende en gammel forfatter, der havde boet i huset for mange år siden. Forfatteren havde skrevet nogle af de mest fantastiske historier, Peter nogensinde havde læst.
Peter sad i timevis og læste historierne, indtil han faldt i søvn i en af de bløde lænestole. Han vågnede op, da solen begyndte at gå ned, og han indså, at han var nødt til at komme hjem.
Da Peter forlod haven, vidste han, at han ville komme tilbage. Han havde oplevet noget magisk og vidste, at haven ville være hans hemmelige tilflugtssted, når han havde brug for at flygte fra virkeligheden.
Peter besluttede sig for at dele sin oplevelse med sine venner, men da han forsøgte at finde haven igen, opdagede han, at han ikke kunne finde den. Han ledte og ledte, men haven var forsvundet, som om den aldrig havde eksisteret.
Peter vidste, at haven var en hemmelig skat, som kun få var heldige nok til at opdage. Men han var glad for, at han havde haft muligheden for at opleve dens magi og hemmeligheder.
