Engang var der en skov, som lå langt væk fra civilisationen. Skoven var dækket af et tæppe af mørke træer og var kendt for at være hjemsøgt. Rygterne gik på, at skoven var beboet af spøgelser og ånder, som vogtede over dens hemmeligheder. Det var en skov, hvor ingen turde gå alene, og selv de mest modige sjæle blev skræmt af dens mystiske aura.
En ung mand ved navn Max havde hørt om den hjemsøgte skov og blev nysgerrig efter at udforske dens hemmeligheder. Han var en eventyrlysten sjæl og tænkte, at det ville være spændende at opleve noget, som ingen andre havde set før. Så en dag besluttede han sig for at tage på en vandretur i skoven.
Max begav sig ind i skoven, og det føltes som om, at tiden stoppede. Træerne var så tætte, at de blokerede for sollyset, og der var en dyster stemning i luften. Han fortsatte med at gå, og pludselig hørte han skridt bag sig. Han vendte sig om, men der var ingen. Han begyndte at blive nervøs, men han fortsatte alligevel.
Da han nåede dybere ind i skoven, kunne han mærke, at noget ikke var rigtigt. Han så mærkelige figurer i træerne og hørte mystiske lyde, der kom fra buskene. Han vidste ikke, om det var hans fantasi, der løb af med ham, eller om det virkelig var spøgelser. Han fortsatte dog med at gå, da han ikke ville give op så let.
Efter nogle timer nåede han til en lille lysning. Der var en gammel hytte midt i lysningen, og der var noget underligt ved den. Han kunne høre en stemme, der hviskede hans navn, og han kunne mærke en kulde, der gik gennem hans krop. Han besluttede sig for at gå hen til hytten og se, hvad der var indeni.
Da han trådte ind i hytten, kunne han se, at der var nogen, som havde boet der engang. Der var gamle møbler og nogle gamle billeder på væggene. Pludselig hørte han en stemme bag sig, som sagde: “Du skulle aldrig have været her.” Han vendte sig om, men der var ingen. Han begyndte at blive bange og ville bare væk derfra.
Han løb så hurtigt, han kunne, og endelig nåede han ud af skoven. Han var lettet over at være ude igen og besluttede sig for aldrig at gå ind i den hjemsøgte skov igen. Han vidste, at det var en farlig og mystisk skov, som ingen tør gå alene.
