Engang for længe siden i en tæt jungle boede der en klog abe ved navn Kiki. Hun var kendt i hele junglen for sin visdom og sine råd. Hun var en god lytter og kunne hjælpe alle dyr med deres problemer. Alle fra de mindste insekter til de største elefanter kom til hende for at få hendes råd.
En aften, mens Kiki sad på grenen af et træ og så ned på alle de andre dyr, der sov, tænkte hun på alle de problemer, de havde fortalt hende om i dag. Hun ønskede at hjælpe dem endnu mere, men hun vidste ikke, hvordan hun skulle gøre det.
Pludselig hørte hun en stemme, der sagde: “Kiki, du er allerede en stor hjælp for alle, der kommer til dig. Men husk, at du ikke kan løse alle problemer i verden. Nogle gange er det bedst at lade tingene ske naturligt.”
Kiki kiggede rundt for at se, hvem der havde talt til hende. Men der var ingen at se. Det var som om stemmen kom fra himlen.
Kiki tænkte over ordene og indså, at hun ikke kunne løse alle problemer, men kun give råd og støtte. Det var en stor lettelse for hende, for nu vidste hun, hvad hendes rolle var i junglen.
Derfra af begyndte Kiki at sove bedre om natten og var mere afslappet i dagtimerne. Hun fortsatte med at hjælpe alle, der kom til hende, og mange dyr var taknemmelige for hendes visdom.
Så selvom Kiki stadig havde mange problemer at tackle, vidste hun, at hun ikke var alene og ville altid have sin visdom til at hjælpe hende. Og sådan gik det til, at Kiki blev kendt som den kloge abe, der altid var klar til at hjælpe.
