Der var engang en klog høne, som boede på en stor bondegård. Hun havde fem små kyllinger, som hun passede på med sit liv. Hun lærte dem alt, hvad de skulle vide for at overleve på gården, og de lyttede altid til hende med stor opmærksomhed.
En aften, da det var tid til at gå i seng, fortalte hønen en historie til sine kyllinger. Det var en historie om en farlig ræv, som havde forsøgt at stjæle hendes æg en dag. Hønen forklarede, hvordan hun havde været klog nok til at gemme sine æg et sikkert sted, og hvordan hun havde narret ræven ved at lade ham tro, at hun var væk fra reden.
Kyllingerne lyttede ivrigt til historien og var imponerede over, hvor klog deres mor var. De spurgte hende, hvordan de kunne blive så kloge som hende. Hønen smilede og sagde: “Det handler om at lytte og lære. I skal altid være opmærksomme på jeres omgivelser og altid tænke på, hvad der er den sikreste og bedste løsning.”
Kyllingerne tog hønens ord til sig og lovede at være opmærksomme på alt, hvad der foregik omkring dem. De lovede også at lytte til deres mor og lære af hendes erfaringer.
Efter historien puttede hønen sine kyllinger i seng og kyssede dem godnat. Hun var stolt af dem og vidste, at de ville blive kloge og stærke, hvis de fortsatte med at lære og lytte til hendes råd.
Således gik det til, at hønen og hendes kyllinger levede lykkeligt og trygt på gården, og de fortsatte med at lære og vokse sammen som en familie. Og hver aften, når det var tid til at gå i seng, fortalte hønen nye historier til sine kyllinger, og de lyttede altid med stor opmærksomhed og beundring for deres kloge og modige mor.


