Engang for længe siden levede der en klog ugle i en stor skov. Han var kendt for sin visdom og sin evne til at hjælpe de andre dyr i skoven. Han havde lært meget gennem sit liv og havde rejst meget rundt i verden.
En aften, da solen gik ned, besluttede uglen sig for at tage på en eventyrlig rejse. Han ville se verden og lære nye ting. Han fløj gennem skoven og ud på marken, hvor han så en smuk solnedgang. Han fløj videre ud over bjergene og ned til dalen. Her mødte han en flok hjorte, der var på vej hjem fra en lang dag på marken.
Uglen spurgte hjortene, om de havde nogen gode råd til, hvor han skulle rejse hen. Hjortene fortalte ham om en smuk dal, hvor man kunne se de smukkeste blomster og høre de mest magiske lyde. Uglen blev begejstret og besluttede sig for at tage dertil.
Han fløj videre gennem bjergene og over floderne, indtil han nåede dalen. Her var alt, som hjortene havde beskrevet det. Der var blomster i alle farver og størrelser, og fuglene sang de smukkeste sange. Uglen sad længe og lyttede og betragtede den smukke natur.
Da solen gik ned, fløj uglen videre til en stor by. Her var der travlt og larmende, og folk løb frem og tilbage. Uglen fik øje på en gruppe mennesker, der stod og diskuterede. De var uenige om, hvordan man bedst kunne beskytte naturen og dyrene i verden.
Uglen fløj ned og sagde sin mening. Han fortalte om de smukke blomster og de magiske lyde i dalen, og om hvor vigtigt det var at passe på naturen. Menneskene lyttede til uglen og blev enige om at arbejde sammen for at beskytte naturen og dyrene.
Uglen fløj videre tilbage til skoven, hvor han blev modtaget med åbne arme af de andre dyr. De var imponerede over hans visdom og den eventyrlige rejse, han havde været på. Uglen havde lært meget om verden og om, hvordan man bedst kunne passe på den.
Og så gik han til ro i sin rede, vel vidende at han havde været på en eventyrlig rejse og lært en masse nye ting.
