Der var engang en lille abe ved navn Max, som boede i en jungle langt væk. Max var en glad og livlig abe, men der var en ting, han ikke var god til: at dele.
Max var vant til at have alt for sig selv. Han ville aldrig dele sin mad eller sine legeting med de andre abeunger i junglen. Han tænkte altid på sig selv og havde aldrig lyst til at hjælpe andre.
En dag begyndte Max at føle sig ensom. Han savnede at have venner og at lege med andre abeunger. Men ingen ville lege med ham, fordi han ikke ville dele.
Max begyndte at tænke over, hvorfor han var sådan. Han indså, at han ikke kunne have det sjovt alene og at han var nødt til at lære at dele, hvis han ville have venner.
Så Max besluttede sig for at ændre sig. Han begyndte at dele sin mad og sine legeting med de andre abeunger i junglen. Han hjalp dem med at finde mad og viste dem, hvordan man byggede huler og træhytter.
Langsomt begyndte de andre abeunger at acceptere Max og invitere ham til at lege med dem. Max var gladere end nogensinde før og opdagede, at det var sjovere at lege med andre og dele oplevelser sammen.
Til sidst blev Max en af de mest populære abeunger i junglen. Han lærte at dele og hjælpe andre, og det gjorde ham til en bedre og gladere abe.
Så husk, kære ven, at det er vigtigt at dele og hjælpe andre. Det vil gøre dig glad og bringe glæde til andre også. Godnat!
