Engang for længe siden levede der en lille dreng ved navn Emil. Emil var en ensom dreng, der ikke havde mange venner. Han boede i en lille landsby omgivet af store grønne marker og høje bakker. Emil elskede at gå på eventyr, men han var altid alene.
En aften, da Emil var ude og gå en tur i markerne, så han en stor skygge, der fløj hen over himlen. Emil var nysgerrig og fulgte efter skyggen. Efter et stykke tid så Emil, at skyggen kom fra en stor grøn drage, der fløj rundt i cirkler.
Emil var bange for drager, men han kunne ikke lade være med at følge efter den. Da dragen landede på jorden, var Emil klar til at flygte, men dragen sagde: “Hej, lille dreng. Hvad laver du her alene?”
Emil var chokeret over, at dragen kunne tale, men han var også glad for at have fundet en ny ven. Han fortalte dragen, at han var ensom og ikke havde nogen venner. Dragen sagde: “Jeg kan være din ven, lille dreng. Vi kan gå på eventyr sammen og udforske verden.”
Emil var begejstret over at have fundet en ven og var ikke længere bange for dragen. De gik på eventyr sammen og oplevede mange spændende ting. De fløj over bjerge, gennem skove og over store floder.
Emil opdagede, at dragen var en god ven, der altid var der for ham. De legede sammen, og dragen lærte Emil at flyve på dens ryg.
Efter mange eventyr blev Emil ikke længere ensom. Han havde fundet en god ven i dragen, og de var uadskillelige. Emil havde lært, at man ikke skal være bange for det ukendte, fordi der kan gemme sig en god ven deri.
Så hver aften, når Emil gik på eventyr med dragen, vidste han, at han aldrig ville være alene igen. Han havde fundet sin bedste ven i en stor grøn drage, og de ville være venner for evigt.
