Engang for længe siden, i et kongerige under havets overflade, boede en smuk lille havfrue ved navn Ariel. Hun var en af de mest charmerende og smukkeste havfruer i hele havet, med lange blonde hår og grønne øjne, der strålede i det klare blå vand.
Ariel var meget nysgerrig og elskede at udforske havet og alt, hvad det havde at byde på. En dag, da hun svømmede langs kysten, hørte hun en smuk sang, der kom fra bagsiden af et skib. Ariel svømmede hen mod lyden og så en smuk prins, der stod på dækket og sang.
Ariel var dybt forelsket i prinsen, men hun vidste, at han var fra en anden verden, og at hun aldrig ville kunne være sammen med ham. Men hun kunne ikke lade være med at drømme om ham og hans smukke stemme, og hun besluttede sig for at tage en dristig beslutning.
Ariel gik til den onde havheks, der boede i en hule dybt nede i havet. Havheksen lovede at gøre Ariel til et menneske og sende hende op til overfladen, hvis hun ville give hendes smukke stemme i bytte.
Ariel tøvede ved tanken om at miste sin stemme, men hendes kærlighed til prinsen var stærkere. Hun accepterede havheksens tilbud og blev forvandlet til et menneske.
Ariel kom op til overfladen og mødte prinsen, som faldt pladask for hende. De blev forelsket i hinanden og tilbragte mange lykkelige dage sammen, men Ariel vidste, at hun var nødt til at vende tilbage til havet, inden solen gik ned på den tredje dag, ellers ville hun aldrig kunne vende tilbage.
På den tredje dag, da solen begyndte at gå ned, vidste Ariel, at hun var nødt til at sige farvel til prinsen og vende tilbage til havet. Prinsen var knust, da han opdagede, at Ariel var forsvundet, men han vidste ikke, at hun havde ofret sin stemme for at være sammen med ham.
Ariel vendte tilbage til havet og levede resten af sit liv som en havfrue, men hun ville altid huske sin kærlighedshistorie med prinsen og den tid, de tilbragte sammen. Og selvom hun aldrig ville kunne tale igen, vidste hun, at hendes kærlighed til prinsen ville vare evigt.
