Den lille havfrue havde altid drømt om at opleve verden uden for havets grænser. Hun havde hørt historier om landjordens skønhed og menneskenes magiske verden, og hendes nysgerrighed drev hende mod overfladen dag efter dag.
En dag så hun en smuk prins sejle på havet, og hun blev betaget af hans skønhed. Hun ville så gerne snakke med ham og fortælle ham om sit liv under havets overflade, men hun vidste godt, at det var umuligt. Havfruer kunne ikke tale med mennesker, og prinsen ville aldrig kunne høre hendes stemme.
Men den lille havfrue kunne ikke stoppe med at drømme om prinsen, og hun besluttede sig for at tage en stor risiko. Hun opsøgte en ond havheks og bad om hjælp til at forvandle sin hale til ben, så hun kunne gå på land og være sammen med prinsen.
Havheksen gik med til at hjælpe hende, men hun advarede hende om, at hun ville miste sin smukke stemme og kun kunne tale igen, hvis prinsen også elskede hende og giftede sig med hende.
Den lille havfrue tog chancen og forvandlede sin hale til ben. Hun gav afkald på sin smukke stemme og svømmede op til landjorden, hvor hun mødte prinsen. Han var betaget af hendes skønhed og tog hende med sig til sit slot.
Den lille havfrue var lykkelig, men hun kunne ikke tale til prinsen, og han vidste ikke, hvorfor hun var så stille. Hun forsøgte at vise ham sin kærlighed på andre måder, men han forstod ikke hendes tegn og gav sit hjerte til en anden prinsesse.
Den lille havfrue var knust, men hun vidste, at hun ikke kunne leve på landjorden uden sin stemme og sin frihed. Hun vendte tilbage til havet og sagde farvel til prinsen for altid.
Men selvom hun havde mistet sin stemme og sin chance for at være sammen med prinsen, havde hun oplevet en stor og eventyrlig verden uden for havets grænser. Og det var en oplevelse, der altid ville følge hende, uanset hvor hun var.
