Engang var der en lille kanin, der ikke kunne sove. Han lå i sin bløde seng og drejede og vendte sig, men han kunne ikke falde i søvn. Han kiggede ud af vinduet og så stjernerne på himlen, der glimtede og blinkede. Han tænkte på, om de også var vågne, lige som ham.
Kaninen lå og tænkte på alt muligt, og hans hoved var fyldt med bekymringer. Han tænkte på alt det, han skulle nå i morgen, og om han nu ville klare det hele. Han tænkte på sin familie og venner og på alle de ting, der kunne gå galt. Han var helt udmattet af alle de tanker, men han kunne stadig ikke sove.
Pludselig hørte han en lille stemme, der sagde: “Hej, kan jeg hjælpe dig med at falde i søvn?” Kaninen kiggede sig omkring og så en lille mus, der sad på hans pude. Musen sagde: “Jeg er en drømmemus, og jeg kan hjælpe dig med at drømme dig væk til en dejlig og fredfyldt verden.”
Kaninen var lidt skeptisk, men han tænkte, at han intet havde at tabe. Så han lukkede øjnene og lod musen tage ham på en rejse. Han fløj hen over grønne marker og blomstrende enge. Han svømmede i klare bække og kiggede på farverige fisk. Han legede i solen og nød den friske luft.
Da han åbnede øjnene igen, havde han glemt alle sine bekymringer, og han var helt afslappet. Han takkede den lille mus og sagde godnat. Han lukkede øjnene igen og faldt i søvn med et smil på læben.
Den lille kanin lærte, at det var vigtigt at tømme sit hoved for bekymringer, inden man kunne falde i søvn. Og han vidste, at hvis han havde svært ved det igen, ville den lille drømmemus være der for at hjælpe ham.
