Engang var der en lille kanin, som hed Pip. Pip boede i en stor skov, hvor der var masser af andre dyr at lege med. Men selvom Pip var træt efter en lang dag med leg og løb, kunne han aldrig falde i søvn om aftenen. Han lå bare og drejede sig i sin seng og tænkte på alle mulige ting.
En nat besluttede Pip sig for at gå en tur i skoven for at se, om han kunne finde nogen, der kunne hjælpe ham med at falde i søvn. Han gik rundt og rundt, men der var ingen dyr at se nogen steder. Til sidst satte han sig ned ved en lille bæk og kiggede op mod himlen.
Pludselig hørte han en lyd bag sig. Det var en ugle, der fløj ned og satte sig på en gren over hans hoved. “Hvad laver du herude så sent, lille kanin?” spurgte uglen.
Pip fortalte uglen om sit problem med at falde i søvn om aftenen, og uglen tænkte længe og grundigt over, hvad hun kunne gøre for at hjælpe ham.
Til sidst sagde hun: “Jeg har en idé. Hver aften, når du går i seng, kan du prøve at lukke øjnene og tænke på noget dejligt og beroligende. Det kan være en smuk solnedgang eller en blød og varm dyne, der indhyller dig i en tryg og rolig fornemmelse. Prøv det i aften, og se om det hjælper.”
Pip takkede uglen for hendes råd og gik hjem til sin seng. Han lukkede øjnene og tænkte på en varm og blød dyne, der omsluttede ham. Han kunne mærke, hvordan hans krop blev tung og afslappet, og han faldt i søvn med det samme.
Fra den nat af havde Pip ingen problemer med at falde i søvn. Han tænkte altid på noget dejligt og beroligende, inden han lukkede øjnene, og han sov godt og trygt hver nat. Og når han vågnede om morgenen, var han frisk og klar til en ny dag med leg og sjov i skoven.
