Engang for længe siden boede der en lille kanin ved navn Nuggie. Nuggie var en drømmer, og i modsætning til de andre kaniner i skoven, ønskede hun at flyve. Hun havde altid drømt om at flyve højt op i himlen og se verden fra oven. Men hendes venner lo af hende, når hun fortalte dem om sine drømme.
En dag besluttede Nuggie, at hun ville bevise, at hun kunne flyve. Hun begyndte at bygge en flyvemaskine af grene, blade og mos. Hun arbejdede hårdt på sin opfindelse, og snart var den klar til at blive testet.
Nuggie var nervøs, men hun var fast besluttet på at lykkes. Hun gik op på en bakke og satte sig i sin flyvemaskine. Hun gav den et lille skub, og pludselig var hun i luften! Hun følte sig fri og let, og det var en følelse, som hun aldrig havde oplevet før.
Hun fløj henover skoven og så alle sine venner nedenfor. De kiggede op på hende og var forbløffede over at se, at den lille kanin fløj. Nuggie var glad og stolt over sin opfindelse, og hun vidste, at hun aldrig ville blive drillet igen.
Da solen begyndte at gå ned, besluttede Nuggie sig for at lande. Hun styrede sin flyvemaskine tilbage til bakken, hvor hun startede. Hendes venner var der for at tage imod hende, og de var alle imponerede over hendes mod og opfindsomhed.
Nuggie blev berømt i skoven for sin opfindelse, og hun fløj hver dag og oplevede nye eventyr. Hun havde lært, at hvis man har en drøm, så skal man arbejde hårdt for at opnå den, og at intet er umuligt, hvis man tror på sig selv.
Så hver aften, når Nuggie lagde sig til at sove, drømte hun om de vidunderlige oplevelser, hun havde haft i luften, og hun vidste, at hun havde opnået sin største drøm – at flyve.
