Engang for længe siden boede der en lille mus i en gammel lade uden for byen. Musen var meget bange for alt og alle og turde aldrig bevæge sig ud af sit lille hul. Hun sad altid alene og overvejede, hvordan hun kunne blive modigere og stærkere, men hun følte sig altid fanget i sin frygt.
En dag blev musen vækket af en frygtelig lyd. Det lød som om, at hele laderen var ved at falde sammen. Musen var så bange, at hun gemte sig i sit hul og turde slet ikke tage en eneste lillebitte skridt. Men så hørte hun en svag stemme, der sagde: “Kom nu, lille mus, du skal ikke være bange. Du kan gøre det, jeg tror på dig.”
Musen kiggede op og så en lille sommerfugl, der fløj rundt omkring hende. Sommerfuglen fortsatte: “Jeg ved, at du er bange, men du kan ikke blive ved med at sidde her og vente på, at noget sker. Du er nødt til at tage det første skridt, og så vil alt andet følge efter.”
Musen tænkte over sommerfuglens ord og besluttede sig for at prøve. Hun stak forsigtigt sin lille snude ud af hullet og kiggede sig omkring. Hun kunne se, at laderen var ved at falde sammen, og at hun var nødt til at finde en vej ud. Så hun tog et lille skridt ud af hullet og kiggede sig omkring.
Musen var stadig bange, men hun følte sig også lidt stærkere. Så hun tog et par skridt mere og opdagede, at hun faktisk kunne bevæge sig rundt uden at blive bange. Hun løb rundt i laderen og opdagede, at hun havde fundet sit mod.
Sommerfuglen fløj rundt omkring musen og sagde: “Se, jeg sagde jo, at du kunne gøre det. Du er blevet modig og stærk, og nu kan du gøre alt, hvad du sætter dig for.”
Musen var glad og taknemmelig for sommerfuglens hjælp. Hun vidste, at hun ville kunne klare alt, hvad livet ville kaste efter hende, fordi hun havde fundet sit mod. Så hun sagde farvel til sommerfuglen og fandt sin vej ud af laderen, klar til at møde verden med sit nye fundne mod.
