Engang for længe, længe siden boede der en lille nissepige ved navn Lise i en lille hytte på landet. Hun var en glad lille nissepige, og hun elskede at hjælpe til med juleforberedelserne. Lise var også meget nysgerrig og drømte om at møde julemanden og hans rensdyr.
En dag, mens Lise var ude og lede efter bær i skoven, mødte hun en af julemandens rensdyr, Rudolf. Rudolf var en venlig og rar rensdyr, og han inviterede Lise med på en tur til Nordpolen for at besøge julemanden.
Lise var begejstret og fulgte med Rudolf hele vejen til julemandens værksted. Hun var helt overvældet over, hvor mange nisser der var og hvor travlt de havde det med at forberede sig til julen. Julemanden var også meget travlt optaget, men han tog sig tid til at hilse på Lise og fortalte hende om, hvordan de forbereder sig til julen.
Lise var meget imponeret over julemandens værksted, men hun var især glad for at have mødt Rudolf. Hun var så glad for Rudolf, at hun besluttede sig for at give ham en gave. Hun fandt en lille rød hue og gav den til Rudolf som tak for turen til Nordpolen.
Da det var tid til at tage hjem, sagde Lise farvel til Rudolf og julemanden og tog hjem til sin lille hytte i skoven. Hun var meget træt efter den lange tur, men hun kunne ikke lade være med at smile ved tanken om, hvor meget hun havde oplevet på sin tur til Nordpolen.
Næste morgen vågnede Lise op til en overraskelse. Uden for hendes dør stod Rudolf med en lille pakke i munden. Lise åbnede pakken og fandt den røde hue, hun havde givet til Rudolf, og en lille seddel, hvor der stod: “Tak for din venlighed, Lise. Du vil altid have en plads i vores hjerter.”
Lise var meget glad og rørt over Rudolfs gave, og hun vidste, at hun aldrig ville glemme sit eventyr med julemandens rensdyr. Med et smil på læben og Rudolfs røde hue på hovedet, faldt Lise i søvn og drømte om julemanden og hans magiske rensdyr.
