Engang for længe siden, boede der en lille snegl, som drømte om at være hurtig. Han var træt af at glide gennem livet i sneglefart og ønskede at opleve verden på en mere spændende måde. Han var ikke tilfreds med sin langsomme tilgang til livet og længtes efter at kunne bevæge sig hurtigere.
En dag besluttede den lille snegl, at han ville gøre alt for at opfylde sin drøm om at være hurtig. Han begyndte at træne hver dag, og han øvede sig på at bevæge sig hurtigere og hurtigere. Han kæmpede med alle sine kræfter og gav aldrig op på sin drøm.
Efter flere uger med hård træning, mærkede den lille snegl, at hans krop ændrede sig. Han blev stærkere og mere smidig, og hans bevægelser blev mere flydende. Han blev også hurtigere og hurtigere, og han var glad for at opdage, at han kunne glide gennem livet i en helt ny fart.
Sneglen var nu så hurtig, at han kunne konkurrere med andre dyr i skoven. Han løb løb mod egern, kaniner og andre små dyr. Nogle gange vandt han, og andre gange tabte han, men det gjorde ikke noget for ham. Han var glad for at have en mulighed for at bevise, at han kunne være hurtig.
Til sidst blev sneglen så hurtig, at han endda kunne løbe mod mennesker. Han var ikke bange for at vise sin nye fart, og han var stolt af sin præstation. Han var ikke længere den lille snegl, som alle andre grinede af. Han var nu en snegl, som havde opnået noget stort.
Nu, når natten falder på, og sneglen ligger sig til ro, tænker han tilbage på sin rejse. Han tænker på alle de hårde dage med træning og alle de glade øjeblikke, hvor han beviste sin fart. Han er taknemmelig for sin drøm, fordi det har ført ham til en verden af muligheder.
Og selvom sneglen stadig er lille, er han nu en hurtig lille snegl, som drømmer om endnu større eventyr. Han ved, at han aldrig vil give op på sin drøm, og at han vil fortsætte med at kæmpe for at blive endnu hurtigere. For ham er det det, der gør livet værd at leve.
