Engang var der en lille ugle, der hed Otto. Otto var en meget klog ugle, men han havde et problem – han kunne ikke flyve om natten. Han havde prøvet mange gange, men det var altid endt med, at han var styrtet ned på jorden.
Otto var meget ked af det, for han vidste, at det var vigtigt for en ugle at kunne flyve om natten. Det var jo sådan, at ugler jagede om natten, og hvis Otto ikke kunne flyve om natten, ville han aldrig blive en god jæger.
En aften, da Otto var ude og øve sig i at flyve om natten, mødte han en gammel ugle. Den gamle ugle havde fløjet om natten i mange år, og han vidste, hvordan man gjorde det.
Otto spurgte den gamle ugle om hjælp, og den gamle ugle sagde, at han gerne ville hjælpe Otto med at lære at flyve om natten.
Den gamle ugle tog Otto under sine vinger og begyndte at lære ham, hvordan man fløj om natten. Han fortalte Otto, at det var vigtigt at bruge sine øjne og ører, når man fløj om natten.
Otto lyttede godt efter, og han øvede sig hver aften sammen med den gamle ugle. Efter nogle uger begyndte Otto at blive bedre og bedre til at flyve om natten.
Til sidst var Otto så god til at flyve om natten, at han kunne fange mus og andre små dyr i mørket. Han var blevet en rigtig god jæger, og han var meget stolt af sig selv.
Nu kunne Otto sove trygt om dagen og jage om natten. Han havde lært en vigtig lektion – at det er aldrig for sent at lære noget nyt, og at man altid kan få hjælp, hvis man spørger om det.
