Engang for mange år siden, levede der en ung dreng ved navn William. Han boede i en lille landsby i udkanten af en stor skov. William var en passioneret jæger, og han brugte enhver ledig stund på at øve sig med sin bue og pil.
En aften, efter en lang dag i skoven, var William på vej hjem til sin hytte, da han pludselig hørte en mystisk sang. Sangen lød som om den kom fra skoven, og William blev nysgerrig. Han fulgte sangen, og snart stod han foran en stor, smuk bue. Bue var så smuk, at den næsten lyste i mørket.
William tog bue i hånden, og straks følte han en magisk kraft. Han vidste, at denne bue var noget særligt. Han skyndte sig hjem til sin hytte med bue i hånden, og han kunne næsten ikke vente med at prøve den.
Næste morgen stod William tidligt op, og han tog sin nye bue med ud i skoven. Han havde aldrig oplevet noget lignende før. Hver gang han trak bue, følte han en fantastisk kraft strømme gennem sin krop. Pilen fløj af sted med en utrolig hastighed, og William ramte sit mål hver eneste gang.
William var nu en af de bedste jægere i hele landsbyen, og han blev kendt for sin magiske bue. Folk fra fjerne egne kom for at se den, og mange ville købe den af ham. Men William ville aldrig sælge sin bue. Han vidste, at den var noget særligt, og at den var kommet til ham af en grund.
Årene gik, og William blev ældre. Han blev en berømt jæger, og hans magiske bue gjorde ham til en legende. Han brugte bue til at jage de farligste dyr i skoven, og han reddede ofte landsbyen fra angreb af vilde dyr.
Til sidst blev William en gammel mand, og han vidste, at det var tid til at give sin bue videre. Han gav den til sin søn, som også blev en berømt jæger. Sønnen vidste, at bue var noget særligt, og han passede godt på den.
Og sådan gik det videre fra generation til generation. Den magiske bue blev videregivet til den næste jæger i familien, og den hjalp dem alle med at blive de bedste jægere i hele landsbyen.
Og selvom mange år er gået siden William fandt bue i skoven, så siges det stadigvæk, at den magiske bue stadig findes et sted i skoven, og at den venter på den næste jæger, der er modig nok til at finde den.
