Engang for længe siden, i en fjern og magisk verden, lå der en ø midt i havet. Denne ø var ikke som andre øer, for den var fyldt med eventyr og magi. Alle der troede på magi og eventyr, ville blive ført til denne ø af en magisk kraft.
En dag, da solen var ved at gå ned, kom en lille pige sejlende forbi øen. Hun var på vej hjem fra en lang rejse, og var helt udmattet. Pludselig blev hendes båd fanget af en kraftfuld bølge, og hun blev kastet overbord og ind på øen.
Da hun vågnede, var hun omgivet af en skov fyldt med farverige blomster og magiske væsner. Som hun gik rundt i skoven, opdagede hun en lille hytte, hvor en gammel mand boede. Han var den eneste person på øen, og han var meget glad for at se hende.
Gammelmanden fortalte pigen, at hun var blevet ført til den magiske eventyrøst, hvor alt kunne ske. Han viste hende rundt på øen, og viste hende de mest fantastiske steder. Hun så bjerge af chokolade, floder af guld, og træer fyldt med diamanter.
Pigen blev forbløffet over alt det vidunderlige, hun så på øen, og hun vidste, at hun aldrig ville glemme denne oplevelse. Gammelmanden fortalte hende også, at hvis hun ønskede at forlade øen, kunne hun gøre det når som helst. Men hvis hun ønskede at blive, ville hun være velkommen til at blive så længe hun ville.
Pigen besluttede sig for at blive på øen, og hun boede der i mange år. Hun lærte at trylle og bruge magi, og hun opdagede nye og spændende eventyr hver dag. Hun lærte også at elske den gamle mand, som blev hendes bedste ven og mentor.
Til sidst blev pigen en gammel dame, og hun vidste, at det var tid til at forlade øen. Hun sagde farvel til gammelmanden og takkede ham for at lære hende alt om magi og eventyr. Hun sejlede væk fra øen, og da hun nåede fastlandet, vidste hun, at hun aldrig ville glemme den magiske eventyrøst.
Og selvom hun nu var gammel, vidste hun, at magien og eventyret ville fortsætte i hendes hjerte, og at hun altid ville have en lille del af øen med sig hvor end hun gik.
