Engang for længe siden boede der en magisk fe i en fortryllet skov. Hun hed Aurora og var kendt for sin skønhed og sin magiske kraft. Hendes skov var et vidunderligt sted, hvor træerne var høje og grønne, og blomsterne blomstrede året rundt. Men skoven var også fyldt med farer, og Aurora skulle altid være på vagt.
En dag, da Aurora gik en tur i sin skov, hørte hun en stemme kalde på hende. Hun drejede sig om og så en lille mus, der bad hende om hjælp. Musen var blevet fanget af en ond heks og kunne ikke slippe fri. Aurora vidste, at hun var den eneste, der kunne hjælpe, så hun besluttede sig for at redde musen.
Hun rejste dybt ind i skoven og opdagede heksens hule. Heksen var en grum og ondskabsfuld kvinde, der hadede alle feer. Aurora vidste, at hun skulle være forsigtig og bruge sin magi klogt. Hun ventede tålmodigt på det rette øjeblik, og da heksen var ude af syne, fandt hun musen og befriede den fra sine lænker.
Men da Aurora og musen forsøgte at flygte, blev de fanget af heksen. Heksen lo ondt og sagde, at hun ville tage Aurora til fange og tage hendes magi fra hende. Aurora var bange, men hun vidste, at hun ikke kunne give op. Hun lukkede øjnene og begyndte at synge en magisk sang.
Pludselig begyndte skoven at gløde, og en hær af feer dukkede op. De havde hørt Auroras sang og var kommet for at hjælpe hende. Sammen kæmpede de mod heksen og besejrede hende til sidst. Aurora og musen takkede feerne for deres hjælp og vendte tilbage til deres skov.
Aurora vidste, at hun aldrig ville glemme den dag, hvor hun havde lært, at selv den magiske fe havde brug for hjælp engang imellem. Og fra den dag af sørgede hun for at beskytte sin skov og alle dens skabninger med alle de kræfter, hun besad.
