Engang for længe siden boede der en fattig ung mand ved navn Aladdin i en lille landsby. Han havde ingen forældre og måtte klare sig selv. En dag, mens han var ude og samle brænde, mødte han en mand, der sagde, at han var en magisk lampe-sælger. Manden spurgte Aladdin, om han ville købe en magisk lampe til en billig pris.
Aladdin havde aldrig hørt om en magisk lampe før, men han havde heller ikke noget imod at eje noget magisk. Så han gav manden al den mønt, han havde, og købte lampen. Men da han gav manden pengene, greb manden lampen og løb væk. Aladdin forsøgte at fange ham, men han var for hurtig.
Aladdin var meget trist over at have mistet sin eneste penge og den magiske lampe. Men da han kiggede nærmere på lampen, opdagede han, at der var en skrift på den. Da han læste skriften, dukkede en ånd op, som sagde, at han var den magiske ånd, der var fanget i lampen i flere århundreder.
Ånden sagde til Aladdin, at han ville give ham tre ønsker, som han kunne ønske sig. Aladdin var meget overrasket over at høre dette og tænkte nøje over, hvad han ville ønske sig. Han ønskede sig først en stor mængde penge, så han kunne leve et bedre liv. Ånden gav ham en stor pose fyldt med guld og sølv. Aladdin var meget glad og takkede ånden.
Derefter ønskede Aladdin sig et stort slot, hvor han kunne bo sammen med sin nye kone, prinsessen. Ånden gav ham et magisk slot med haver og swimmingpooler, hvor han og prinsessen kunne leve lykkeligt sammen.
Endelig ønskede Aladdin sig, at ånden skulle befries fra lampen og aldrig blev fanget igen. Ånden var meget taknemmelig for dette ønske og takkede Aladdin for at befri ham.
Aladdin levede resten af sit liv lykkeligt sammen med prinsessen i deres magiske slot. De havde alt, hvad de kunne ønske sig, og de var glade for at have hinanden. Og hver gang Aladdin kiggede på lampen, ville han altid huske den magiske ånd og hans tre ønsker.
