En aften, da Solen havde forsvundet bag horisonten, og Månen lyste op på himlen, befandt en lille dreng ved navn Oliver sig i sin seng. Han var træt efter en lang dag, men kunne ikke falde i søvn. Pludselig opdagede han en svag glød fra sit vindue, og da han kiggede nærmere, kunne han se en lille, magisk portal, der åbnede sig foran ham.
Oliver var nysgerrig og gik tættere på portalen. Han kunne mærke en varm og indbydende følelse, der trak ham ind i portalen. Han vidste ikke, hvad der ventede ham, men han var ikke bange. Han trådte ind i portalen, og øjeblikket efter befandt han sig i en anden verden, der var helt anderledes end hans egen.
Han så sig omkring og kunne ikke tro sine egne øjne. Han var omgivet af grønne træer, smukke blomster og en flod, der flød lige foran ham. Han kunne høre fuglesang og vandets rislen, og han følte sig helt alene og samtidig forbundet med naturen.
Oliver gik videre og fandt en lille hytte ved floden. Han gik ind og så en ældre kvinde, der sad ved et bord og læste i en gammel bog. Kvinden kiggede op og hilste ham velkommen, som om hun havde ventet på ham. Hun fortalte Oliver, at han var kommet til en magisk verden, hvor alt var muligt, hvis han turde tro på det.
Oliver tilbragte flere timer i den magiske verden, hvor han lærte om trolde, feer og magi. Han lærte også, at han havde en særlig evne til at forbinde sig med naturen, og at han kunne bruge denne evne til at hjælpe andre.
Da natten faldt på, og Månen igen lyste op på himlen, stod Oliver over for portalen igen. Han vidste, at han skulle tilbage til sin egen verden, men han var ikke længere bange. Han vidste, at han kunne vende tilbage, når han havde brug for det.
Oliver trådte gennem portalen og vågnede op i sin egen seng. Han vidste, at han havde oplevet noget helt særligt, og han ville aldrig glemme den magiske verden, han havde besøgt. Han vidste også, at han ville bruge sin særlige evne til at gøre verden til et bedre sted, og at han altid ville have en særlig forbindelse til naturen.
