Engang for længe siden var der en magisk verden, hvor alfer og feer levede sammen i harmoni. De var alle venner og delte glæder og sorger med hinanden. De boede i små hytter i skoven, hvor de samlede bær og nødder til deres måltider.
En dag kom der en ond troldmand til skoven. Han var misundelig på alfer og feer, fordi de var så lykkelige og tilfredse med deres liv. Han besluttede sig for at ødelægge deres verden ved at sprede mørke og angst.
Trollmanden begyndte at kaste fortryllelser over skoven, og snart blev alfer og feer bange for at forlade deres hytter. De turde ikke at samles og dele deres glæder og sorger mere. De blev ensomme og triste.
En dag besluttede en lille fe sig for at tage affære. Hun gik modigt ud i skoven og begyndte at synge en smuk sang. Hendes stemme var så sød og kraftfuld, at den brød troldmandens fortryllelse. Da hun var færdig med at synge, var skoven badet i lys og varme.
Alfer og feer kom ud af deres hytter og var glade for at se hinanden igen. De samledes omkring den lille fe, og takkede hende for at redde deres verden. De dansede og sang sammen, og skoven var fyldt med glæde og lykke.
Fra den dag af var alfer og feer aldrig bange for at dele deres glæder og sorger igen. De vidste, at sammen var de stærke og at intet kunne ødelægge deres magiske verden.
