En kold og mørk aften, tændte en lille dreng ved navn Oliver et stearinlys på sit værelse. Han havde aldrig set noget så smukt før, og han var helt betaget af det lille lys. Men så hørte han noget, han aldrig havde hørt før. En lyd af knasende flammer, som kom nærmere og nærmere.
Oliver blev bange og vidste ikke, hvad han skulle gøre, men så kom en modig brandmand ham til undsætning. Brandmanden hed Lars, og han var kendt for at være den modigste brandmand i hele byen.
Lars vidste, at han skulle handle hurtigt, så han sprang ind ad vinduet, greb Oliver i armene og løb ud af huset. Men da de var kommet ud, kunne de se, at flammerne havde bredt sig til hele huset, og det var lige før, at de blev fanget i branden.
Lars tøvede ikke et øjeblik og sprang ind i huset igen. Han kæmpede mod flammerne og fik reddet en mor og hendes to børn ud af det brændende hus. Han var en ægte helt.
Da branden var blevet slukket, og alle var blevet reddet ud, blev Lars hyldet som en sand helt. Oliver var så taknemmelig for Lars’ hjælp, at han besluttede sig for at blive brandmand, når han blev stor.
Og når Oliver tænkte tilbage på den nat, hvor hans værelse var ved at brænde ned, tænkte han altid på den modige brandmand, der havde reddet hans liv. Han havde lært, at selv i de mørkeste tider, ville der altid være nogen, der ville hjælpe.
Og sådan endte historien om den modige brandmand, der havde reddet livet for Oliver og mange andre mennesker. Han var en ægte helt, og hans modige handlinger ville aldrig blive glemt.
