Den modige mus
Der var engang en lille mus ved navn Max, som boede i en hule i skoven. Han var en modig mus, der ikke var bange for noget. Han var altid klar på eventyr og elskede at udforske skoven.
En dag, da Max var ude og lede efter mad, hørte han et højt skrig. Han skyndte sig hen til lyden og så en lille musunge, der var fanget i en fælde. Max vidste, at han skulle hjælpe musungen, men han vidste også, at det ville være farligt.
Max tøvede et øjeblik, men så tog han mod til sig og sprang ned i fælden. Han kravlede hen til musungen og begyndte at gnave i rebene med sine skarpe tænder. Det var hårdt arbejde, men til sidst lykkedes det Max at befri musungen.
De to mus skyndte sig væk fra fælden og løb tilbage til Max’s hule. Der var de i sikkerhed, og Max kunne endelig slappe af og nyde sit måltid. Han var stolt af sig selv og glad for at have hjulpet en anden mus i nød.
Næste dag besluttede Max sig for at udforske en ny del af skoven. Han vandrede længe, indtil han stødte på en stor flod. Max vidste, at han ikke kunne svømme, men han ville alligevel gerne se, hvad der var på den anden side.
Så Max tog mod til sig og sprang ud i floden. Han kæmpede mod strømmen og svømmede så hurtigt han kunne, men pludselig blev han træt og begyndte at synke. Max troede, at det var slut, men så mærkede han en hånd, der greb fat i ham og trak ham op på land.
Det var en anden mus, der havde set Max kæmpe i floden, og som havde reddet ham. Max var taknemmelig og glad for at have mødt en så modig og venlig mus, og de to mus blev gode venner.
Fra den dag af var Max ikke længere alene i skoven. Han havde fundet en ven, der var ligeså modig som ham selv, og som ville følge ham på alle hans eventyr. Sammen kunne de klare alt, hvad skoven havde at byde på, og Max vidste, at han aldrig ville være bange igen.
