Der var engang en lille landsby, hvor en mystisk spøgelseshistorie blev fortalt fra generation til generation. Historien handlede om en ung kvinde, der boede i en stor herregård i udkanten af byen. Hun var en smuk og velhavende kvinde, men hun havde en hemmelighed, som ingen kendte til.
En dag forsvandt kvinden sporløst, og ingen havde set hende siden. Folk i landsbyen begyndte at spekulere på, hvad der var sket med hende, og nogle mente, at hendes ånd stadigvæk vandrede rundt i herregården og søgte efter sin sande kærlighed.
En nat besluttede en gruppe modige unge mænd sig for at undersøge sagen nærmere. De snegede sig ind i herregården og begyndte at lede efter spor. Pludselig hørte de nogle mystiske lyde og følte en kold brise, der gik gennem deres kroppe. De begyndte at ryste af frygt, men fortsatte alligevel med deres søgen.
Da de nærmede sig en gammel trappe, hørte de en stemme, der talte til dem. “Hvem tør begive sig op ad trappen og se, hvad der gemmer sig på øverste etage?” lød det. De unge mænd kiggede på hinanden, men ingen turde tage udfordringen op.
Pludselig dukkede en skikkelse op foran dem. Det var kvinden fra spøgelseshistorien. Hun var bleghvid og bar en hvid kjole. De unge mænd var skrækslagne, men kvinden talte blidt til dem og fortalte sin historie.
Hun havde været forelsket i en fattig mand, men hendes far havde nægtet hende at være sammen med ham. Hun havde derfor besluttet sig for at flygte med ham, men på vej ud af herregården var hun faldet og slået hovedet. Hendes krop var blevet fundet, men hendes ånd var blevet fanget i herregården.
Efter at have hørt hendes historie, var de unge mænd ikke længere bange. De forstod nu, at kvinden blot ønskede at blive genforenet med sin elskede. De tog derfor modet sammen og begav sig op ad trappen.
På øverste etage fandt de en gammel kiste, hvor kvindens elskede havde gemt sig. De åbnede kisten, og kvindens ånd forsvandt pludselig. De unge mænd vidste nu, at kvinden var blevet genforenet med sin elskede, og de forlod herregården med en følelse af tilfredshed og fred i sindet.
Fra den dag af var spøgelseshistorien ikke længere mystisk, men blot en smuk kærlighedshistorie, der ville blive fortalt fra generation til generation.
