Der var engang en skov fyldt med forskellige dyr. Der var kaniner, ræve, egern, hjorte og mange flere. I midten af skoven boede en stor og rar bjørn ved navn Bruno. Han var kendt for at være venlig og hjælpsom over for alle dyrene i skoven.
En dag opstod der en brand i skoven, og alle dyrene var i panik. De vidste ikke, hvad de skulle gøre eller hvor de skulle løbe hen. Men Bruno var ikke bange. Han vidste, hvad han skulle gøre. Han samlede alle dyrene og sagde: “Kom med mig, jeg vil vise jer en vej ud af skoven.”
Bruno førte dyrene til en stor flod, hvor de alle kunne bade og slukke deres tørst. Men da de prøvede at krydse floden, var strømmen for stærk. De var fanget på den anden side af floden og kunne ikke komme ud.
Bruno var ikke bekymret. Han sagde: “Jeg vil bygge en bro, så vi kan krydse floden.” Og det gjorde han. Han samlede grene, sten og alt andet, han kunne finde, og byggede en bro. Det tog lang tid, men til sidst var broen færdig, og alle dyrene kunne krydse floden og komme i sikkerhed.
Dyrene var så taknemmelige for Brunos hjælp. De vidste, at de aldrig ville have klaret sig uden ham. Fra den dag af var Bruno endnu mere populær i skoven. Han var ikke bare kendt for at være rar og hjælpsom, men også for at være en helt.
Efter branden blev skoven genopbygget, og dyrene var glade og taknemmelige for, at de stadig havde hinanden. De vidste, at de kunne stole på hinanden og på Bruno, hvis noget skulle ske igen. Fra den dag af var livet i skoven fyldt med lykke og glæde. Og det var takket være den rare bjørn, der hjalp alle dyrene i skoven.
