Engang for længe siden, i en lille landsby omringet af skove og marker, levede en lille dreng ved navn Oliver. Oliver var en ivrig opdagelsesrejsende og brugte sin tid på at udforske de omkringliggende skove og søge efter skjulte skatte. Han brugte sin fantasi til at forestille sig, at han var en stor opdagelsesrejsende og at han skulle finde den største skat i verden.
En dag, mens han var ude på en af sine ture, stødte han på en gammel bøg. Træet var stort og kraftfuldt og havde en hul stamme. Oliver begyndte at undersøge træet og opdagede, at der var et hemmeligt rum inde i det. Han var begejstret og vidste med det samme, at han havde fundet den skjulte skat, som han havde ledt efter.
Oliver arbejdede i timevis med at få træet åbnet, og til sidst lykkedes det ham at få åbnet den hemmelige dør. Indenfor var der en skat. Skatten var ikke fyldt med guld og ædelstene, men i stedet var der en lille notesblok og en blyant. Oliver var forvirret, men han vidste, at der måtte være en grund til, at denne skat var skjult i træet.
Han tog notesblokken og blyanten og begyndte at læse de noter, der var skrevet på den. Det viste sig, at den tidligere ejer af træet havde brugt notesblokken og blyanten til at skrive en dagbog om sit liv. Oliver læste ivrigt igennem dagbogen og opdagede, at træet havde været en vigtig del af den tidligere ejers liv. Han havde brugt træet som en helligdom, hvor han kunne tænke og reflektere over sit liv.
Oliver var rørt over historien og besluttede sig for at videreføre traditionen. Han begyndte at bruge træet som sin egen helligdom og begyndte at skrive i notesblokken. Han skrev om sine egne oplevelser og refleksioner og skrev også om sin taknemmelighed for at have fundet den skjulte skat.
Fra den dag af besøgte Oliver træet regelmæssigt og fortsatte med at skrive i notesblokken. Han lærte, at skatte ikke altid behøver at være fyldt med guld og ædelstene. Nogle gange kan en skat være noget så enkelt som et sted at tænke og reflektere, og en notesblok og blyant til at nedskrive ens tanker og oplevelser.
Til sidst blev træet kendt som “Den skjulte skat” blandt landsbyens beboere, og alle vidste, at træet var et sted, hvor man kunne finde ro og fred i sindet. Og således blev den skjulte skat en del af landsbyens historie og traditioner.
