En nat var der en lille pige ved navn Mia, som vågnede op midt om natten og følte sig helt alene. Hun havde en underlig fornemmelse af, at der var noget galt. Da hun kiggede ud af vinduet, så hun en mørk skygge, der fulgte hende. Hun kunne ikke se, hvad det var, men skyggen var der helt sikkert.
Mia var bange og forsøgte at ignorere skyggen, men den blev ved med at følge hende uanset, hvor hun gik hen. Hun besluttede sig for at tage mod til sig og undersøge, hvad det var.
Hun listede sig ud af sengen og gik ud i stuen. Hun tændte lyset, men skyggen var stadigvæk der. Hun gik hen til spejlet og kiggede på sig selv, men skyggen var stadigvæk der. Hun besluttede sig for at tage et kig udenfor og se, om hun kunne finde ud af, hvad det var.
Da hun trådte udenfor, kunne hun se, at skyggen var en stor, sort hund. Hunden kiggede på hende med sine store, gule øjne og fulgte hende stadigvæk.
Mia var stadigvæk bange, men hun besluttede sig for at tage kontakt med hunden. Hun strakte sin hånd ud, og hunden kom hen til hende og slikkede hendes hånd. Mia kunne mærke, at hunden var venlig og ikke ville hende noget ondt.
Da hun strøg hunden bag øret, forsvandt skyggen, og hunden forsvandt også. Mia var glad for at have løst mysteriet og gik tilbage til sengen, hvor hun faldt i søvn.
Næste morgen, da Mia vågnede op, var hun overbevist om, at det hele havde været en drøm. Men da hun gik ud i haven, så hun, at der var en lille, sort hund, der sad og ventede på hende. Mia vidste, at det var den samme hund, og hun vidste, at den ville følge hende, hvor hun end gik hen.
Fra den dag af var hunden altid med Mia, og hun var aldrig bange om natten igen. Hun vidste, at hun havde en ven ved sin side, der ville beskytte hende mod enhver skræmmende skygge.
